Om FKU

top-image-omfku2
Profil – Vi leverer løsninger efter vore kunders behov
Fyns Kran Udstyr har eksisteret siden 1969, og vi har i dag Danmarks bredeste lagerprogram inden for løft og surring.

I vores serviceafdeling servicerer og tester vi vakuum- og krananlæg samt løftegrej af enhver art, ligesom nyinstallationer er en stor del af hverdagen.  Med 20 mobile værksteder og 24 ansatte i afdelingen står vi klar til at hjælpe vore kunder i hele landet.

Hos Fyns Kran Udstyr har vi desuden in-house produktion af kraner på vores maskinfabrik LEHAKA i Aalborg. Maskinfabrikken assistere også med dele eller andre tekniske løsninger under montager – dette foregår i samspil med vores tekniske afdeling.

På eget rigger værksted udfører vi kundespecifikke opgaver inden for wire og tovværk. Som eksempel kan nævnes flettede wirestropper og splejsede trosser, men også standard produktion udføres.

Når vi taler om løfteudstyr, stilles der store krav til sikkerhed og dokumentation. Hos Fyns Kran Udstyr har vi egne ingeniører, der udarbejder CE dokumentation og virtuelle belastningsberegninger på udstyr, der står over for en certificering.

Med afdelinger beliggende i Odense, Lindø, Vallensbæk, Esbjerg og Aalborg samt 20 mobile serviceenheder, er vi i særdeleshed landsdækkende, og kan tilbyde vore kunder en hurtig og kvalificeret service.

Historie – En virksomhed med historie…
Virksomheden har eksisteret siden 1969, hvor den blev startet af Villy Bøllingtoft. Nu mange år senere er virksomheden igen tilbage i familien Bøllingtoft, idet Jackie Bøllingtoft (søn af Villy Bøllingtoft) er ejer og administrerende direktør.

Jackie Bøllingtoft overtog virksomheden den 21. september 2004, og Fyns Kran Udstyr A/S har siden gennemgået en markant udvikling. Virksomheden har bl.a. opkøbt ABB’s tidligere kranserviceafdeling.

Ligeledes har virksomheden ekspanderet i relation til medarbejderstab, således vi i dag er ca. 90 medarbejdere.

Vision – Den foretrukne leverandør…
Vi ønsker at være vore kunders foretrukne leverandør indenfor løftegrej, stålwirer, tovværk, taljer, kraner, samt beslægtet udstyr til industri, marine og offshore sektoren. I relation hertil ønsker vi løbende at styrke vor position, således vi fortsat kan bevare og udvikle vores forretning.

Mission – Effektivitet og sikkerhed for kunden…
Vores mission er at tilbyde løftegrej, stålwirer, tovværk, taljer, kraner samt beslægtet udstyr til industri, marine og offshore sektoren, som skaber effektivitet og sikkerhed for vore kunder. Vi bygger vores eksistensgrundlag på at indfri de behov, vore kunder har, og missionen understreger, at vi ønsker at sætte kunden i fokus.