Gå til indholdet
Ring 70 15 20 15 · hverdage 7.30–16

Spørgsmål og svar

En kranløsning kan være et komplekst køb med mange forhold at tage stilling til. Her er de spørgsmål, vi oftest bliver stillet.

Pris og tilbud

Hvad koster en kran?

Det afhænger især af kapacitet, mål, strømføring, montageform og styring – to kraner er sjældent ens. Send en forespørgsel, så får I et uforpligtende prisoverslag inden for 24 arbejdstimer.

Hvad påvirker prisen på en traverskran?

Ud over kranskinnernes længde, traversens spænd og løftehøjden spiller blandt andet strømføring, montageform, trådløs styring på langs og på tværs og antallet af hastigheder på taljen ind. Traverskraner produceres efter ordre og findes ikke i faste størrelser.

Hvad koster det at montere?

Vi giver gerne et overslag på montagen sammen med tilbuddet på kranen. Skal prisen være mere præcis, kommer vi ud og ser forholdene.

Levering og montage

Hvor lang leveringstid skal man forvente?

Typisk cirka 3 uger fra bestilling.

Kan I komme ud og se på vores forhold?

Ja. Vores salgskonsulenter er fordelt over hele landet og kommer gerne forbi – uforpligtende.

Hvordan bliver en traverskran monteret?

Af vores eget montageteam, der kun arbejder med montage, flytning og tilpasning af kraner. Lette traverskraner boltes sammen og leveres med ophæng tilpasset jeres bygning. Ved større løsninger – oftest over 2.000 kg – hjælper en kranbil med løftene. Montagen afsluttes altid med en prøvebelastning, og al dokumentation ligger bagefter i EasyCert.

Teknik og bygning

Hvad hvis loftet ikke kan bære en kran?

Så bygger vi en fritstående traverskran på egne søjler. Vi kan også montere en traverskran på væggen, hvis der ikke er mulighed i loftet.

Hvor stor afstand må der være mellem ophængene?

Det afhænger af kranens WLL og andre forhold, men op til 8 meter er maksimum.

Kan kranen leveres i rustfri udførelse?

Ja. Både traverskraner og søjle- og vægsvingkraner kan leveres i rustfri, galvaniseret og malet udførelse.

Har I ergonomiske løsninger?

Ja. Vi har blandt andet vakuumløft og balanceophæng fra Yale og Binar.

Dokumentation og service

Følger der dansk brugervejledning med?

Ja. Alle kraner leveres med certifikat, CE-mærkning og brugervejledning på dansk.

Sælger I brugte kraner?

Nej, vi sælger kun nye kraner. Overvejer du en brugt kran, så tjek hvornår det lovpligtige eftersyn sidst er udført – kranens historie kan være svær at kende.

Send forespørgselRing